onsdag den 11. juni 2014

Det er altså for dårligt...

Ej det er simpelthen for meget det her, der er jo gået et ÅR siden jeg her skrevet her inde sidst, suk suk suk. Men der er sket så meget det seneste år, jeg kom ind på sygeplejeskolen og har snart gennemført det første år :) det helt vildt så stærkt tiden er gået og ungerne bliver så store!!!

Selvom jeg har haft pænt travlt det sidste år så har jeg da fået lavet lidt kreativt, bl.a. blev min fætter og hans kone forældre til en dejlig dreng i december og havde lavet en kurv med barselsgaver til den lille dreng og hans mor, jeg fik selvfølgelig ikke taget et billede af den, men skal se om jeg kan huske hvad der var i, det kunne jo være at nogen kunne blive inspireret ;) Here it goes: Selve kurven var hæklet i lyseblå zpagetti, til den lille dreng var der en sprutte, en suttekæde, en nusseklud,en lille bold og en flæse-bold-agtig-ting, som skulle være med til at udvikle baby. Til mor var der et glas med en teske, en pakke ammete, en portion mælkebombe (er jo stor fortaler for begge dele) og en lille bambus-fidus til at sætte den brugte tepose på. Til far købte jeg en æske god chokolade, havde virkelig ingen idé om hvad jeg skulle lave til ham hehe.

Lige for tiden er jeg ved at strikke en kjole til Silke i noget lækkert koralfarvet garn (53% merinould/47% bomuld). Det er en opskrift fra dalegarn og hedder Lille Lerke, den er så sød. Planen er at den skal være færdig til hendes to års fødselsdag, men nu må jeg se, den tager ret lang tid at strikke da jeg ikke er så hurtig til det der mønsterstrik.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...