Linus

Vi blev forældre første gang 21. marts 2011 til en dejlig dreng. Vi havde ved misdannelses scanning fået at vide at han havde en klumpfod. Det var en ret grim oplevelse at ligge der på briksen mens de scannede og scannede men ikke kunne finde den lille fod. De havde tilkaldt både en læge og tilsidst også en overlæge, enden blev dog at de fandt den lille fod og vi fik at vide at vi ville blive henvist til en samtale på kommune hospitalet i Aarhus. De fortalte ikke så meget om klumpfoden til scanningen, men fik at vide at vi kunne gå hjem og google det, og så selv se det ikke var så slemt. Det er så nok ikke lige det man skal gøre som gravid og smækfyldt med hormoner.

Fødselsberetning:

Hjemme:

Endelig var jeg kommet på barsel og kunne nyde de sidste uger hjemme uden at skulle tænke på arbejde og kunne tage tingene i eget tempo. Jeg havde længe joket med at jeg ville føde søndag d. 20. marts. Havde termin d. 25. marts. Lørdag d. 19. marts var vi hjemme hos svigermor og -far til flæskesteg og alt hvad dertil hører. På vej derned mødte vi en af dem jeg havde gået til jordemoder med, hun havde selv født en dreng d. 7. februar, hun kiggede på min mave og spurgte om jeg ikke snart skulle føde, og jo sagde jeg, hvis jeg selv får lov til at bestemme bliver det i morgen ;-).

Det blev sent inden vi kom hjem, tror klokken var omkring midnat. Da vi kom hjem sad vi lige i stuen og "faldt lidt ned", jeg var lidt restløs og vidste ikke lige helt hvad jeg skulle give mig til, kunne bestemt ikke sove. Da vi endelig bestemte os for at gå i seng var kl. 03 ca. og jeg fik det pludselig som om jeg skulle have min mens, jeg havde læst at det kunne være begyndelsen på fødslen, men slog det hen det kunne jo sagtens nå at gå i sig selv så vi lagde os til at sove. Vågnede næste morgen omkring kl 7.30 med veer, jubii... Turde næsten ikke tro på at det var nu, men de kom med 5-10 min. mellem rum fra starten af. Vækkede Mads og sagde at jeg havde veer :-D. Jeg gik i bad og Mads spiste morgenmad, derefter fik vi pakket det sidste og brugte ellers tiden mellem veerne til at slappe lidt af. Mads masserede mig på lænden og det hjalp lidt.

Vi ringede til fødegangen kl. 11.50 hvor jeg snakkede med en jordemoder der var nu mellem 4 og 6 min mellem veerne og de varede ca 1 min., vi fik lov til at komme ind til tjek men bestemte at blive hjemme til veerne var blevet lidt kraftigere. Havde haft lidt tegnblødning om formiddagen, men vandet var ikke gået endnu. I løbet af formiddagen skrev jeg lidt smser med min mor og en kollega, de skulle lige høre hvordan det gik med planen om at jeg ville føde den dag, og kunne overraskende nok svare tilbage at jeg havde veer og at det var min plan at føde inden midnat. Det meste af eftermiddagen går med at komme gennem veerne hjemme.

På fødegangen:

Vi kører på sygehuset ved 15 tiden og er derinde kl ca 15.30. Jeg bliver under søgt og får at vide at jeg kun er en cm åben. Vi får lov til at blive på sygehuset og får en stue og lidt at slappe af på, men synes dog ikke det er nemt at slappe af under veerne.

kl. 18.45 ringer vi efter jordemoderen da jeg føler at veerne er blevet en del kraftigere. Bliver undersøgt og er nu 4 cm åben, bliver tilbudt klyx og siger ja tak, jordemoderen spørger om jeg vil have en fødestue med badekar og det vil jeg gerne. Vi kommer ind på fødestuen kl. 19.45 og får kørt en CTG. Vi har fundet ud af at det fungerer ret godt med varme klude på lænden og får derfor en varmepude, jeg har det stadig bedst med at stå op så står ved sengen. Kl. 21 bliver jeg undersøgt igen og er nu 7 cm åben og badekarret bliver fyldt jeg kommer i kl 21.40. Jeg er i karret i ca 20 min og kommer op igen og skal på wc. Kl. 22.35 bliver jeg undersøgt igen og har hun åbnet mig en cm mere, desværre. Jordemoderen tager vandet og det kommer i en stor skylle og er helt klart. Jeg har det stadig bedst med at stå op under veerne og med en varme pude.

Veerne er begyndt at gøre ret ondt og bliver tilbudt bistik og siger efter en del overvejelser ja tak. De gør sindssygt ondt og tager kun lige toppen, der er vagtskifte kl. 23 og får en ny jordemoder. Der er nu op til 6 min mellem veerne i forhold til 4-5 min før. Kl 23.30 får jeg lagt et S-drop og der kommer hurtigt gang i veerne, ligger nu på briksen. Kl. 0.15 er jeg fuldt åben og den første presseve kommer men der sker ikke meget hovedet kommer meget langsomt ned. Efter en time bliver der kaldt på både for- og bagvagt, får lagt en pudendus blokade og de bliver enige om at nu skal barnet ud da det er skønnet til 4300 gr. og de vil tage det med cup og får at vide at hvis det ikke lykkedes så bliver et kejsersnit. Det vil jeg bare ikke have så presser helt vildt på de næste veer hvor de laver vakuum så cuppen kan sidde fast og hovedet kommer ud i en ve og derefter bliver vores lille smukke søn født mandag d. 21 marts 2011 kl 1.28.

Han kommer op til mig og Mads klipper navlesnoren og derefter kommer han lige over og får lidt ilt over på bordet ved siden af. Han scorer 9 i apgar efter et min. (pga ilt) og 10 efter fem min. :-D. Kl 1.40 føder jeg moderkagen som er hel og fin, vi får tilbuddet om at se den men takker nej, hvilket jeg fortryder da vi er landet nede på barselsganen. Men lillemanden kommer over til os igen og får lidt erstatning da der er risiko for at han får for lavt blodsukker da jeg har haft graviditets sukkersyge. Men hans blodsukker er så fint 4.0 efter en time og 4.0 efter 3 timer, mit blodsukker var på 7,4 så lidt højt men det var ok. Mens vi nyder vores lille søn bliver jeg syet, har fået en 3. grads bristning og en total sphinchterruptur :'-(. Jeg bliver syet i ½ time til 3 kvarter. Der bliver bragt lidt at spise og drikke ind til os og vi får lov til at få lidt tid alene med vores lille søn.

Kl 4.25 er S-droppet løbet færdigt og jeg skal prøve at på wc men når kun lige at svinge benene udover sengekanten og stå står blodet ellers ud i en stor skylle og jeg kommer op og ligge igen, jordemoderen tømmer blæren med et kateter. Jeg bliver vasket lidt forneden og lillemanden bliver gjort i stand og så er vi klar til at komme ned på barselsgangen.

Køn: Dreng, meget køn.

Født: Mandag den 21 marts 2011.

Kl.: 01.28.

Sted: Horsens Sygehus.

Længde: 53 cm.

Vægt: 3870 gr.

Uge: 39+3







Jordemoder: Maria Møller Denbæk og Bente Gran Damgaard.

Læge: Niels Lynggaard. 

Velkommen til verden.

 

Behandlingen af klumpfod:

Da Linus er otte dage var vi i Aarhus for første gang i forbindelse med behandling, egentlig troede vi bare at vi skulle til en samtale hvor vi ville få at vide hvilken metode der skulle anvendes. Men de har lavet det om så vi ryger direkte i behandling med ponsetti metoden. Så Linus fod og ben bliver manipuleret ud i en mere korrekt stilling, og holdt fast af gips fra tå til lyske. Gipsen skal herefter skiftes en gang i ugen, men pga. påske skal vi først komme igen to uger efter.

Her et par dage gammel, stadig indlagt på barselsgangen klumpfoden er meget tydelig.

Her er foden med første gips, der er en tydelig forskel i vinklen på foden.

Herefter bliver gipsen skiftet en gang i ugen og tredje uge har han gips på begge ben da venstre fod bliver mindre fleksibel og søger ind- og opad. Da Linus er syv uger gammel har vi en til til operation i Aarhus. Vi kommer ind på en stue og får fjernet gipsen og han bliver vasket lidt på benet og foden. derefter bliver der lagt et lag tryllecreme (emla) som skal virke i noget tid og vi spiser lidt i ventetiden. Da vi kommer tilbage kommer vi ind på en større stue, og Linus bliver lagt op på briksen og bliver lokalbedøvet allerneders på skinnebenet, Linus skriger meget som i at det var ikke rart at overvære men det værste er overstået, heldigvis. Derefter bliver akillessenen skåret over med en kanyle (arret er ca to mm!!) og foden kommer ud en meget mere rigtig vinkel, dog en del overkorrigeret, men det er fordi senerne er stadig for korte og de skal strækkes så meget som muligt.

Linus har lige fået fjernet den sidste gips og skal snart opereres.

Linus efter operation.

Efter tre uger med den samme gips, som vi dog er oppe og få forstærket, da de ikke havde lagt den ordentlig og den så knækkede, får han den fjernet og får sko og skinne på. Han skal have skinne og sko på 23 timer i døgnet, hvilket virker voldsomt, men endelig har vi mulighed for at få ham rigtig i bad, hvilket han ikke har været siden vi stadig lå på barselsgangen. Vi skal nu kun til Aarhus ca en gang i måneden, op til fysserne og bandagisten. Her får vi tjekket om det er ved at være til til nye sko og hvordan det eller ser ud med foden, og om der er tegn på tilbage fald, hvilket vi heldigvis ikke har oplevet. Da Linus er ca ½ år trapper vi ned med sko og skinne til kun når vi sover, det skal vi blive ved med til 3-4 års alderen. Da han gå selv uden støtte skal vi ikke besøge fysserne mere, og vi kan nøjes med at ringe til bandagisten for at få nye sko og så kan vi hente dem i Horsens senest tre dage efter.

Linus med snowboard.

Udover kontrollen hos fysserne går vi til kontrol en gang om året ved den læge der opererede Linus for at få at vide at alt ser godt ud.

Nu går vi selv.

Lidt om følelserne: 

Jeg kan huske at jeg var rigtig ked af det da vi fik at vide at vores lille baby havde en klumpfod, og jeg tog nok også en del afstand til maven, jeg vidste jo nu at den ikke var helt "perfekt" ligesom alle andre babyer, og selvom vi blev ved med at sige at det jo kunne have været meget værre, så virkede det altså ikke rigtigt. Det var nok især skræmmende fordi vi ikke havde hørt om nogen der har det, og man forestiller sig, eller jeg gjorde i hvert fald, at det var var sån en klump for enden af benet, og at det ikke havde noget med en fod at gøre. Men han var jo dejlig da han blev født og vi fik set ham, og at det var en rigtig fin lille fod han havde, den sad bare lidt forkert. Men en anden ting er at det virker så uoverskueligt at skulle gennem sådan et forløb med operation, gipsninger hver uge, og og herefter skinnebehandling indtil 3-4 års alderen og yderlige kontroller til barnet begynder i skole. Men når man først kommer ind i en "rytme", og finder ud af hvad der fungerer for familien og barnet, så går det lidt nemmere og man begynder at få lidt mere mentalt overskud igen. Men det kan være rigtig svært at rumme alt det på en gang, og jeg må da nok indrømme at der gik noget tid inden jeg fik overskud til at elske, sån rigtig, mit lille barn. Men har oplevet at det ikke kun er mig der har haft det sådan, så det er altså helt normalt. Jeg tror måske også det er noget forældre til børn med andre handicaps også oplever.

Linus var meget urolig som spæd, græd meget og blev meget let overstimuleret, så det var også en udfordring der skulle tages hensyn til. Der kunne man godt føle at man ikke slog til som mor, for du kan jo ikke bare hive gipsen af eller kyle skoene langt pokker i vold, for man vil jo stadig give sit barn de bedste ods. Det er derfor man bliver ved selvom det trækker tænder ud.

Vidste du:

At fodboldspilleren Martin Jørgensen også er født med klumpfod?
At i Danmark bliver 1½ ud af 1000 født med klumpfod?
At i Australien er det 7 ud af 1000?
At 2/3 af alle de børn der bliver født med klumpfod er drenge?
At hos halvdelen af de børn der fødes med klumpfod er det dobbeltsidet?