onsdag den 4. juli 2012
Lige kort noget om julekugler
Pyha de er godt nok ikke nemme at få til at ligne dem Arne & Carlos laver. Tror det kommer til at koste nogle forsøg at få ind- og udtagningerne til at blive pæne selvom der er skrevet og vist hvordan man skal gøre det i bogen. Jeg må være en smule dum siden jeg ikke kan få det til at ligne, men må jo bare øve mig, så kan ungerne få dem at lege med indtil jeg er tilfreds med resultatet, så er det da ikke helt spildt arbejde :-)
tirsdag den 3. juli 2012
Fik lige besøg af posten :-)
Så kom posten lige forbi med en stor pakke til mig, se selv:
Og her er hvad pakken indeholdt, glæder mig til at få kigget noget mere i dem :-)
Cafe-pusle-taske med DIY
Som lovet kommer her en DIY på den hæklede cafe-pusle-taske, med tilhørende billeder :-)
Mål:
Højde: 10 cm
Længde: 23 cm
Dybde: 13 cm
OBS: hver række vendes med en lm
Start med at slå 50 lm (+ 1 vendemaske) op på nål 3,5, og skift herefter til nål 3,0.
Hækl 14 rk fm frem og tilbage.
Skift evt. farve her.
Hækl 26 rk fm frem og tilbage, første rk kun i bagerste lænke.
Skift evt. farve her.
Hækl 30 rk fm frem og tilbage, første rk kun i bagerste lænke.
Skift evt. farve her.
Hækl 26 rk fm frem og tilbage, første rk kun i bagerste lænke.
Skift evt. farve her.
Hækl 17 rk fm frem og tilbage, første rk kun i bagerste lænke.
Skift farve her.
Hækl 10 fm, 15 lm, 1 fm i 10. fm, 15 fm, 15 lm, 1 fm i 15. fm, 16 fm, 15 lm 1 fm i 16. fm, 10 fm.
Fortsæt med fm hele vejen rundt.
Slå 26 lm (+ 1 vendemaske) op med nål 3,5 og skift herefter til nål 3,0
Hækl 26 rk fm frem og tilbage.
Hækl fm hele vejen rundt med samme farve som på resten af pusletasken.
Lav 2 endestykker.
Tasken hækles sammen vrang mod vrang men kun i bagerste lænke.
"Knapperne" er hæklet således, efter Puks opskrift:
4 lm samles til en ring med en km.
6 fm hækles i ringen.
Næste omg. hækles 2 fm i hver (12 m). Næste omg. 12 fm.
Næste omg. 2 fm i hver anden fm (18 m).
Næste omg, 18 fm.
Herefter taget ind ved at hækle 2 m sammen omg rundt, fortsæt til hullet er meget lille.
Syes på så det passer med stropperne og tasken kan lukkes.
Håber det er til at forstå ellers så smid en kommentar, og jeg skal prøve at forklare det lidt bedre ;-)
Tasken indeholder, et pusleunderlag (et stk. tisseunderlag i passende størrelse), en tube zinksalve, en rulle hunde/ble poser, 5 bleer i str. 4 (pampers) og en lille pakke vådservietter. |
Farveskift, hæklet kun i den bagerste lænke, giver et mere naturligt buk/hjørne. |
Bare lige en lille detalje. |
En af de bedre scanninger af lillefisen
Ja, i går var vi så til vægtscanning af bønne, det var samme læge som for 4 uger siden, men oplevelsen var godt nok en helt anden, hold da op. Nå, men op på briksen og så blev der scannet :-) Bønne er nu helt gennemsnitlig hoved- og mavemål, lidt over gennemsnit og længde lidt under. så vi endte med en vægt på 2839 gr, hvilket faktisk er 0,4% under gennemsnit. Men sidste gang må han altså have målt helt forkert da den blev scannet til at veje 2843 gr, det svarer til hele 35%!!! over gennemsnit, pyha... Havde godt nok frygtet scanningen i går, var seriøst nervøs for at den var vokset til 50% over gennemsnit, men var bare så glad for at alt så så fint ud.
Men ellers har maven det rigtig godt, har bare så mange plukveer, behøver bare sidde stille så kommer de :-) Var ved jordemoder i torsdags og spurgte lidt ind til om den havde sat sig fast i bækkenet, hvortil hun siger at det gør de pr. definition ikke ved flergangs fødende, hmmm. Men altså da jeg står op fredag morgen ligner maven slet ikke sig selv, den er faldet noget synes jeg og nu kan jeg ikke sidde med benene samlet uden at maven bliver "klemt" på lårene. Såe, noget er der da sket, men den er også mere end velkommen efterhånden den lille mus, skal bare lige forbi næste lørdag hvor jeg er 37+0 og indenfor termin.
Lige et billede, hvor jeg i dag er 36+3 |
Billede til sammenligning, her er jeg 38+2 med Linus |
Personligt synes jeg der er en del forskel i de to maver, denne her graviditet ser maven meget mere "fast" ud, synes jeg, det må skyldes alle de der plukveer, for vægtmæssigt er det nogenlunde det samme.
søndag den 1. juli 2012
Prøve-hækling :-)
Så prøve-hækles der på matriklen, har set nogle vildt fede cafe-pusle-tasker på denne her side. Men da jeg ikke gør så meget i det der syning har jeg kastet mig ud i et hækle-projekt og er ved at finde ud af om jeg kan få lavet en opskrift. Hvis det bliver ok lægger jeg en opskrift ud her på bloggen, med billeder :-)
Men ellers er der blevet strikket et par halv-handsker i uld, og med mine første snoninger, også efter egen opskrift.
Lige nu går jeg ellers bare og venter på at tiden nærmer sig den 28. juli, tror dog ikke at jeg kommer til at vente så længe. Linus kom jo af sig selv 4 dage før termin, og denne her bebs blev scannet til at veje 35%!!! over gennemsnittet, så det kan jo godt være de mener den skal ud før tid, men vi må se hvad de siger til scanningen i morgen.
Men ellers er der blevet strikket et par halv-handsker i uld, og med mine første snoninger, også efter egen opskrift.
Lige nu går jeg ellers bare og venter på at tiden nærmer sig den 28. juli, tror dog ikke at jeg kommer til at vente så længe. Linus kom jo af sig selv 4 dage før termin, og denne her bebs blev scannet til at veje 35%!!! over gennemsnittet, så det kan jo godt være de mener den skal ud før tid, men vi må se hvad de siger til scanningen i morgen.
Abonner på:
Opslag (Atom)