onsdag den 19. september 2012

Sidste nyt

Ja så gik der igen et par dage uden indlæg, men har da endelig fået skrevet Silkes fødselsberetning færdig. Jeg har skrevet begge mine fødselsberetninger under henholdsvis Linus og Silke, hvis nogen skulle have interesse i at læse dem, de er to vidt forskellige fødsler, men har prøvet så nogenlunde at have sammen opsætning.

Men jeg har da fået hæklet en lille kyse til Silke, selvom den er liiige lille nok på trods af den er str 1-4 mdr og hun bliver kun 2 mdr her på fredag!! Opskriften er fra Sidsel Sangilds bog blødt til baby og er rigtig sød og ret nem at gå til.

Silkes dukke-ansigt


Det sidste stykke tid har jeg haft ondt i mine led, og til sidst tog jeg mig sammen og fik ringet til lægen og bestilt en tid og var så af sted i går og hun sendte mig over på laboratoriet for at få taget gigt-prøver. Det er så bare ikke så fedt hvis det viser sig at være det, men først svar i næste uge. Jeg læste et sted på nettet om noget der hedder amme-gigt som forsvinder når man er færdig med at amme. Så håber da bare det er det.

I går var en stor dag, Linus var til gymnastik for første gang og mor var med :-) Vi skulle synge: jeg gik mig over sø og land, og vi var bl.a. i hoppeland og løbeland, og hurra for knibeøvelser siger jeg bare :-) OG jeg var i et par af mine før-jeg-blev-gravid bukser det er altså stort :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...