lørdag den 15. september 2012

Tilbage efter sommerpause

Så er jeg her igen efter en laaaang sommerpause. Sidst var jeg jo tæt på højgravid og havde mega mange plukveer, men nu er bønnen kommet ud og det blev en lille pige denne gang, sund og rask med ti fingre og ti tæer. Vi holdt barnedåb herhjemme på matriklen for ca 14 dage siden, med bare lige den nærmeste familie og et hold venner. Det var en stille og rolig dag og Silke sov bare gennem det hele, man kan dog ikke ligefrem sige at Linus var stille og rolig, han skreg faktisk ligeså meget oppe i kirken som han gjorde til sin egen barnedåb...

Det har godt nok stået lidt stille på den kreative front, men har da fået strikket en vest til Silke færdig, som jeg begyndte på da jeg havde godt en måned til termin. En tynd uldhue til Linus er det da også blevet til, se link til begge opskrifter under DIY. Nåe ja og babytæppet som jeg begyndte på for meget lang tid siden er også blevet færdigt.


Silke i nystrikket vest, og mor er bare kedelige når hun skræller kartofler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...