søndag den 16. juni 2013

Et vendepunkt

Så! Nu skal det altså være, BASTA BUM! Jeg har i et stykke tid luret lidt på forskellige blogs om LCHF (som står for low carb high fat). Efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til så er en af gevinsterne et stabilt blodsukker, da man skal begrænse sit indtag af kulhydrater fra korn, rodfrugter, ris og pasta. Da jeg nu i begge mine graviditeter har haft graviditetssukkersyge, og med både en mor og en mormor der begge har type2 diabetes, så er det måske meget godt at tage det i opløbet, det kunne jo være fedt hvis jeg kunne vente mange år endnu med at få konstateret sukkersyge.

Her til aften prøvede jeg at lave pikant blomkåls- og skinkefad, og det var rigtig godt :-)  savnede slet ikke hverken kartofler eller ris til. Opskriften fandt jeg på denne blog, jeg brugte nu bare almindelig gratinerings ost i stedet for parmesan. Som tilbehør havde jeg en lille rest bacon som jeg smed på panden sammen med nogle friske grønne asparges, et hyggeligt tilbehør :-)

Planen er at jeg i morgen smutter over i træningscenteret og får mig meldt ind. Nu hvor begge børn er i vuggestuen om dagen har jeg jo go tid til at få kroppen strammet lidt op inden jeg skal starte job i august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...